En ny generation

Med overtagelsen af Hermon E tager jeg ikke blot over på en eksisterende historie – jeg får muligheden for at føre den videre og samtidig sætte mit eget præg på forretningen.

Jeg kommer med flere års erfaring fra C. Antonsen, hvor jeg gennem mit arbejde og uddannelse har opbygget en stærk faglighed inden for diamanter, ædelstene og håndværket. Det har givet mig en dyb forståelse for kvalitet, og hvad der gør en diamant eller ædelsten helt særlig. Den erfaring har jeg taget med mig videre til Hermon E, hvor jeg ønsker at bruge min viden til at give jer en tryg og personlig rådgivning.

For mig handler det ikke kun om at sælge et smykke. Det handler om at forstå jeres ønsker og hjælpe med at finde eller skabe noget, der har betydning – hvad enten det er en diamant til en særlig anledning, et smykke, der skal følge én gennem livet, eller et eksisterende smykke, der skal have nyt liv.

Overtagelsen markerer derfor både en fortsættelse og et nyt kapitel for Hermon E. Respekten for historien er udgangspunktet, men ambitionen er at udvikle forretningen og skabe en fremtid, hvor godt håndværk, personlig service og nye idéer går hånd i hånd.

– Kamilla Johannsen

Hermon E

Facaden hos Hermon E i Langegade 25, Kerteminde.

Hermon E Olsen & Søn blev i 1951 etableret af guldsmed og urmager Hermon E. Olsen. Forretningen åbnede i Kerteminde, hvor den fortsat ligger i dag.

I 1985 overtog sønnen Kurt Denning Olsen.

Indendørs smykkebutik med udstilingsskabe og genstande.

I 2009 købte Susanne og Torben Gervig butikken og den ændrede navn til Hermon E.

Herefter gennemgik forretningen en større renovering, så den blev opdateret til tiden og mere indbydende.